Lærkelunden Camping ligger lige ud til Flensborg Fjord. Der er en flot udsigt ud over vandet fra næsten alle pladserne. På Lærkelunden finder I en helt speciel hyggelig atmosfære. Vi er en campingplads i Sønderjylland med ca 250 enheder, arealet er velplejet, parklignende og vi behandler det, som er det vores egen have. Det gør vi naturligvis for vores gæsters skyld, da vi har en ambition om at være blandt Sønderjyllands foretrukne campingpladser.

Lunden beskriver campingpladsens placering i terrænet. Landskabet – netop en lund – er et sted med læ, og hvor solens stråler hurtigt giver varme og buske og træer den nødvendige skygge. Vi ser os selv som en af de hyggeligste campingpladser i Sønderjylland.

Vi glæder os til at byde jer velkommen
Ruth og Henrik Kragh