Lystfiskeri fra bredden og fiskeri fra båd er en god mulighed ud for Lærkelunden Camping.

Lystfiskeri og fiskeri fra båd er der god mulighed her ved Lærkelunden Camping. I kan overnatte i med jeres egen campingvogn, teltvogn, autocamper eller telt, I kan også vælge at leje en af vores hytter eller evt. campingvogne. Se mere om leje af hytte eller campingvogne.

Vi har fiskerenseplads på pladsen og I har selvfølgelig mulighed for at få frosset de fisk ned som I fanger. Vi udsteder også Fiskekort på Lærkelunden Camping.

Ved fiskeri direkte ud fra campingpladsen anbefaler vi at I medbringer vaders, da vandet kan være ret lavt ind til pladsen, og I skal derfor gå et stykke ud. Fiskeri fra egen båd er muligt, vi har en lille bådslip på pladsen og mulighed for at opbevare båd/trailer på pladsen, Hvis I har en større båd anbefaler vi at bådslip ved Egernsund-broen benyttes. Der er ca. 3 km fra pladsen. Se placering her: Bådslip ved Egernsundbroen. Ved lystbådehavnen Marina Minde er der en større luksusrampe hvor bugsering er nemmere, prisen for at benytte denne rampe fremgår af Marina Mindes hjemmeside.

Har I ikke har egen båd, så har vi en robåd til leje(der kan monteres en op til 5 hk påhængsmotor på båden). Vi har også et samarbejde med Marina Minde hvor I kan leje en fiskejolle eller en speedbåd, dette skal aftales direkte med Marina Minde. Læs mere om udlejning af fiskejolle eller udlejning af speedbåd hos Marina Minde. Lystbådehavnens placering er ca. 5 km fra campingpladsen.

Har I en større båd eller ønsker I ikke at tage båden op af vandet, kan have den liggende i vandet ud for pladsen eller I kan selvfølgelig tage en gæsteplads ved Marina Minde.

De anbefalede steder til lystfisker i området omkring Lærkelunden Camping kan se på dette kort: lystfiskeri omkring Lærkelunden Camping

Vi ønsker jer en god fangst.