Frueskov Lystfiskersø ligger i et naturskønt og roligt område tæt ved skov og strand (Flensborg Fjord), og er under 10 minutter fra Lærkelunden. Der er 2 søer på i alt 17.000 m2, hvor den ene er en børnesø med en dybde på 1,5 – 4 meter og den anden har en dybde på 4,5 – 6 meter.

Her udsættes op til 5 gange dagligt forskellige ørredarter, fra 0,8 – 12 kg. Ud over dette udsættes bla. også vildlaks, sandart og ål, så der er lidt for enhver smag, og lystfiskertype.

Der er mulighed for at købe fiskekort, det fornødne tilbehør, samt lidt godt til ganen, hvis man bliver småsulten under sin fisketur.