Gendarmstien går lige igennem Lærkelunden Camping.

Gendarmstien er en af Danmarks bedst kendte og mest populære vandreruter. Vandreruten følger kysten langs fjorden ved Sønderborg og går langs de samme gamle smukke stier som de danske grænsevagter fulgte mellem Danmark og Tyskland frem til 1950erne.

Gendarmstiens fulde længde går 74 km. fra Padborg til Høruphav på Sydals, stien er velmærket har shelters (primitive lejrpladser) til overnatning i telt og andre faciliteter, Stien løber det meste af vejen langs vandet og passerer mange historiske seværdigheder blandt andet ved Dybbøl og Sønderborg.

Gendarmstien er en del af E6 fjernvandreruten og vandreruten har forbindelse over Als til Fyns Øhavssti og fra Padborg til Grænseruten og til Hærvejen.

Se Gendarmstiens hjemmeside.

Den berømte Gendarmsti går lige igennem Lærkelunden camping. Campingpladsen er beliggende ca. 26 km fra Gendarmstien ene ende ved Padborg. Lærkelunden Camping er derfor en god mulighed som overnatningssted og base for en vandretur på Gendarmstien. Her kan I overnatte i en af vores hytter eller campingvogne eller overnatte i egen campingvogn-teltvogn-autocamper-telt og tage bus eller egen bil ud til/fra det sted på Genarmstien I er nået til. På den måde kan I vandre med en let opbakning og dele turen op i de etaper der passer lige netop jer. Vi hjælper gerne med vejledning til hvordan det kan lykkes bedst muligt.

Vi har kort over hele ruten til udlevering, ellers kan I også hente det her: Kort.

Hos Sydtrafik kan I få en oversigt over busruterne I skal se på Busplaner Sønderborg Kommune og Busplaner Aabenraa kommune. Det er også muligt at benytte flextrafik.

Vi ønsker jer en rigtig god tur, og går I bare igennem campingpladsen, så husk vi har vores lille butik hvor I kan handle.