Lærkelunden ligger lige ud til Flensborg Fjord, og her kan du holde camping ferie med udsigt over vandet, og udsigt til vippe-broen ved Egernsund. Oprindeligt var Lærkelunden en have der blev til en campingplads.
Udsigten og de 4 stjerner ligger os meget på hjertet. Vi trimmer buske og træer gennem hele sæsonen, for at kunne give dig den bedste campingferie. Vi klipper græsset når gæsterne forlader en plads, og der skal være rent overalt.

Rammerne for campingferien er vor kerneydelse, og her er vi perfektionister. Ikke at alt er perfekt, men vi arbejder hele tiden på at forbedre faciliteter og forskønne campingpladsen. Lærkelunden tilbyder en utrolig afslappende ferie på vores campingplads i Syddanmark, en ferie du sent vil glemme.