Skulle pladsen i teltet eller campingvognen blive for trang, eller har du bare lyst til selskab, har vi et fælles-køkken i begge vores bygninger. Udenfor findes der gode grillpladser og spiseborde hvor du kan nyde maden.

Hvis væggene kunne tale, ville de fortælle mange spændende historier. Blandt andet den om de to single campister, som mødtes i køkkenet, hvor sød musik (eller var det sød suppe?) opstod, og de fandt sammen. Eller om fælles-middagen for et par år siden, hvor flere familier slog sig sammen, og lavede et større festmåltid.

Køkkenerne indeholder ovne, mikrobølgeovn, gaskogeblus og køleskabe, gode muligheder for at lave god og velsmagende mad, men ingredienserne må du selv medbringe. Til gengæld er det selvfølgelig uden omkostninger at bruge køkkenerne, når du er gæst på campingpladsen.