Hvad er en campingplads uden et legehus? I vores legehus som vi har taget i brug i 2014 er der mulighed for at lege, spille og slappe af indendørs, hvis vejret skulle drille. Vi afvikler de fleste af vores kreative aktiviteter her i huset.

Huset er indrettet med mulighed for at spille bordtennis, bordfodbold, PlayStation, låne udklædningstøj og som indendørs legeplads til de mindre børn. Der er også en ophold/udsigts-stue hvor bøger kan lånes, så far og mor kan hygge mens de små leger.

Udvendigt finder du en dejlig udsigtsterrasse, en krolfbane med 12 huller og 2 petanquebaner hvor udsigten ligeledes kan nydes. Udstyr til krolf og petangue kan uden omkostninger lånes på pladsen.

Kort sagt er der noget for alle aldersgrupper.