Vi hedder Ruth og Henrik Kragh. Vores børn hedder Camilla og Nikolaj, og vi har også en sort labrador i familien, den hedder Nica.

Vi overtog Lærkelunden i 2009 efter Henriks forældre, Bente og Peter Kragh, der har haft pladsen siden 1988.

Vores vision er at drive Lærkelunden med vægten lagt på den personlige kontakt med alle vores gæster. Det kan vi fordi vi bare er en lille campingplads med 250 pladser. Vi er ikke et feriecenter, men en campingplads, der tilbyder lidt ekstra, vi bor selv på pladsen, og har derfor altid en finger på pulsen.