Naturen omkring Lærkelunden

Den skønne natur i området lægger op til både traveture og cykelture, for dem som nyder den friske luft. Lærkelunden ligger lige i strandkanten og Gendarmstien går gennem pladsen, hvilket gør det oplagt at følge denne på sin tur.
Lige rundt om pynten ligger Dalsgård, en herlig lille fiskeby – hvorfra der stadig fiskes. En aftentur Dalsgård rundt, op forbi Rinkenæs kirke og tilbage til pladsen – med et smut ned til stranden og broen ved Egernsund kan anbefales. Har man lyst kan man jo nynne sangen om “rapanden Rasmus fra Rinkenæs” sogn imens, eller lære sangen til de små.
Vi slår gerne på at natur og miljø ligger lige om hjørnet her, og en frisk tur på cyklen eller til fods er en dejlig oplevelse. Der er også mulighed for at opleve naturen fra vandsiden, med en tur i robåd eller kano.