Når du tager på campingferie på Lærkelunden Camping i Jylland, behøver du ikke bekymre dig om at få hunden passet under din ferie. Her har du mulighed for at tage din hund med på ferie, da vi med glæde byder både dig og din firbenede ven velkommen. Vi giver dermed hele familien mulighed for at få en skøn ferie sammen, hvor både børn, voksne og hunden er glade.

 

Vores campingplads er beliggende i et dejligt grønt område med træer, buske og en masse græs, som din hund kan boltre sig på. Der er heller ikke langt til stranden, hvor du kan tage hunden med og gå nogle lange ture langs vandet. Uanset om det er sommerferie eller en anden ferie i løbet af året, er Lærkelunden Camping det oplagte sted at holde ferie med din hund.

 

Sommerferie med hund i Danmark

At holde sommerferie i Danmark er skønt, og når du samtidig har mulighed for at have din hund med, er det endnu bedre. Det er dejlig nemt at tage på en kør selv-ferie med hunden bag i bilen, da I hurtigt kan være fremme, uanset hvor i Danmark, du kører fra.

 

Desuden har du og din hund også masser af muligheder for at komme ud i naturen på en ferie i Danmark – og særligt på en campingferie på Lærkelunden Camping i Jylland. Naturen rundt om vores campingplads lægger op til lange traveture ved skov, strand og den nærliggende hyggelige fiskerby.

 

 

Gode faciliteter til både dig og din hund

Vi lægger vægt på at gøre det rart for både dig og din hund at være på ferie. Derfor tilbyder vi gode faciliteter, der giver jer den bedst mulige campingferie her på Lærkelunden Camping. Vi har blandt andet et hundebad til vores firbenede venner i forbindelse med vores bad- og toiletfaciliteter, så din hund også kan få et bad under jeres ophold.

 

Nyd en ferie i Danmark sammen med din hund på Lærkelunden Camping i Jylland. Du kan nemt og hurtigt booke dit ophold online, hvor du kan tilvælge, at du tager din hund med. Prisen per døgn for din hund er blot 10 kr. Vi glæder os til at byde dig og din firbenede ven velkommen på Lærkelunden Camping.